Hjernevenlig leg
For at opretholde ro og overskud i kroppen, har børn brug for at bevæge sig først på dagen og igen sidst på dagen … det kan med fordel være i ulvetimen, hvis du har mulighed for det (og ikke står alene med to børn)
Evnen til at finde overskud og ro i kroppen styres centralt fra hjernen. Krop og hjerne hænger unægteligt sammen, og hjernen har brug for at blive brugt i starten af dagen og igen sidst på dagen, for at opretholde ro og overskud i hele nervesystemet over hele dagen.
De bedste lege til at regulere stressniveauet er hjernevenlige lege. Det er lege som I kan lege sammen, og hvor hele kroppen får lov til at arbejde hårdt.
I denne Corona-tid, hvor far stadig må arbejde, udnytter vi lillesøsters morgenlur, til at få brugt kroppen først på dagen.
For et par uger siden fandt jeg på, at han skulle løbe med løbecykel op ad en lille bakke, og så var der belønning når han skulle ned, for så kunne han trille. Det er hårdt for en 4 årige, at skulle gå op ad en bakke med en løbecykel. Men han gjorde det, og han gjorde det flere gange. For det var jo sjovt, at køre ned ad bakke. Nu er det blevet til et lille ritual vi har gjort hver morgen, på vores lille gåtur.
Det vigtigste ved hjernevenlige lege, er:
- det skal være sjovt
- det skal være fysisk hårdt
- det skal være motiverende
Når du udfordre dit barn på “hårde” hjernevenlige lege, så bruges muskelled sansen og når vi bruger muskelledsansen, så danner hjernen oxytocin og dopamin. Glade hormoner, som beroligerer vores nervesystem. Måske kender du det fra dig selv, efter en hård løbetur, cykeltur, yoga, klatretur mv.?
kh, Mie, Børneergoterapeut