Moro refleks

Moro-refleksen

MORO refleksen er til stede ved fødslen og er forbundet til alle sanser på en eller anden måde. Det er derfor der er så mange børn med sensorisk udfordringer eller Sensory Processing Disorders (SPD), som har en bibeholdt MORO refleks, fordi den er så tæt forbundet med sanserne.

Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at barnet ikke behøver at have ALLE symptomer. Hvis Moro ikke er integreret, kan andre af de primitive reflekser være påvirket og det kan være svært at få de andre reflekser til at blive integreret.
Moro Refleksen er en række hurtige bevægelser, som udløses som svar på pludselige stimuli. Armene bevæger sig ud fra kroppen og håndfladerne åbnes og barnet fryser (freeze).
Herefter kommer armene tilbage ind foran kroppen igen, og barnet respondere ved gråd. Mange kender den som forskrækkelsesrefleksen fordi når denne er aktiv, bliver barnet ofte forskrækket. Denne refleks tester jordemoderen lige når barnet er født. Måske har du set at hun holder babys hænder og har en hånd bag barnets baghoved. Hun giver slip på hænderne så baby falder bagover og lander i hendes hånd med hovedet. Barnet skal ’spjætte’ ud med arme og trække vejret ind hvorefter barnet skal trække armene ind over kroppen for at beskytte sig, baby begynder herefter at græde. Så er refleksen aktiv – og det skal den være frem til 3-4 mdr. alderen. I takt med at barnet begynder at bevæge sig mere, skal have stabiliseret sit hovedløft, vende sig fra ryg til mave og omvendt.

Moro Refleksen er en ufrivillig respons fra babyen. Det helt nyfødte spædbarn kan endnu ikke analysere sensorisk input og ved ikke om disse er en trussel eller ej.

Hjernestammen frigiver derfor et Moro-respons, som en overlevelses mekanisme, som ligeledes kan alarmere forældre samt omsorgspersoner.
Moro refleksen udløses ved:

  • Pludselig bevægelse af hovedets position (balancesansen)
  • Lyd (Auditive)
  • Pludselige bevægelser eller lyset skifter i det visuelle felt (visuelle)
  • Smerte, temperaturskift eller at blive moslet med for hårdt/vildt (følesans)

Fysisk respons til Moro refleksen:

  •  Øjeblikkelig arousel
  • Hurtig inhalering efterfulgt frys/Freeze, herefter udånding ofte i selskab af gråd.
  • Aktivering af ”Flight or Fight”. Som automatisk alarmerer de sympatiske nervesystem som resulterer i:
  • Frigørelse af adrenalin og cortisol (Stress-hormoner)
  • Stigning i åndedrætsfrekvensen, hyperventilerer.
  • Stigning i hjerterytme.
  • Blodtrykket stiger
  • Huden bliver rødlig.
  • Nedsmeltning, vrede, tårer mm.

 

 

Bliver refleksen ved med at være aktiv, kan det have betydning for:

Adfærdsmæssige symptomer på en aktiv Moro refleks:

  • Lav stress tolerance og viser tegn på ”frys” i stressede situationer.
  • Altid i kæmp eller flygt tilstand
  • Emotionel ustabil; humørsvingninger
  • Oplever angst, kronisk frygt, fobier (rigtige eller forestillinger) panikangst
  • Lav impulskontrol; tendens til at blive aggressiv
  • Kan ikke lide ændringer eller overraskelser; dårlige overgangsfærdigheder
  • Undgår sociale situationer
  • Sensitiv på sensorisk information (føle, lyd, lys, smag og lugt)

Visuelle (syn) symptomer på en aktiv moro refleks:

  • Har svært ved visuel perception (har svært ved at se hvad der kommer imod dem, eller at aflæse fra tavlen i skolen)
  • Udfordringer med følge ordene og visuel opmærksomhed ved læsning
  • Har svært ved øjenkontakt, genert, tendens til at isolere sig
  • Lyssensitivitet

Auditive (lyd) symptomer på en aktiv moro refleks:

  • Svært ved sort print på hvidt papir
  • Har svært ved at ignorere baggrundslyd
  • Har svært ved at koncentrere sig

Motoriske symptomer på en aktiv moro refleks:

  • Indre øreproblemer, specielt med balance – typisk ørebørn
  • Balance problemer, kluntede, falder let, eller har svært ved sport
  • Dårlig koordination
  • Fysisk frygtsom
  • Dårlig udholdenhed
  • Anspændt/høj muskeltonus
  • Kræsen
  • Er ofte syg (øre, næse eller halsbetændelse)
  • Udtrættes hurtigt

Jeg ser hos mange børn, at refleksen ikke integreres, som barnet bliver ældre. Det vil påvirke barnets udvikling og barnet vil komme til at kæmpe med ovenstående fysiske respons.

Hvis ikke refleksen integreres er barnet fanget i en dårlig spiral af bl.a. ‘flygt eller kæmp’-tilstand i de fleste af barnets vågne timer.

Når kroppen er i en tilstand af ‘flygt eller kæmp’, fungerer hjernen ikke så hensigtsmæssigt. Det kan påvirke barnets adfærd. Typisk kan barnet agerer på to måder:

1. Barnet kan enten være bange og trække sig i de fleste situationer, have svært ved at være social, samt have svært ved at modtage og vise følelser.
2. Eller barnet bliver overaktiv, aggressiv og meget overgearet, kan have svært ved læse kropssproget samt har behov for at dominerer situationer og aktiviteter.

Fælles for begge adfærdsmønstre er, at de kan være styrende og manipulerende, mens de forsøger at finde strategier, som giver dem en eller anden form for kontrol over egne følelser.

Moro refleksen er den eneste af de primitive reflekser som i en eller anden grad er forbundet med alle sanserne. Hvorfor børn med en aktiv Moro, typisk har sanseintegrations problemer.

Har du lyst til at læse mere om de andre Primitive reflekser?

Du finder dem her:

Jeg har delt dem ind i den rækkefølge jeg arbejder med dem i.

Har du spørgsmål omkring forløb, så tjek gerne siden ud om Primitive Reflekser, hvor jeg har besvaret de spørgsmål, som jeg ofte får stillet i forbindelse med et forløb>>

Mistænker du, at dit barn har en aktiv Moro refleks, skal du ikke fortvivle!

Refleksen kan integreres ved lette øvelser. Hos Leg med Sanserne har vi viden om emnet. Du skal vide at øvelsesprogrammet IKKE er et quick-fix. Der skal investereres tid og plads i hverdagen til programmet. At integrere en refleks kan tage op til 10-12 mdr. og jeg anbefaler altid at barnet også får kropslige behandlinger i form af en dygtig børnekiropraktor, kranio sakral og gerne en kombination af disse. Jeg har linket til to dygtige behandlere her i Odense. Den kiropraktor jeg har linket til, har også kendskab til Primitive Reflekser.

Hvorfor? Fordi når vi arbejder med barnet, er det vigtigt at barnet bliver løsnet for spændinger/låsninger. På den måde er det nemmere at få integreret de primitive reflekser. Spændinger i nervesystemet kan blokere integrationen af de Primitive Reflekser.

Praktiske oplysninger

Du kan som forældre hjælpe Dit barn

Sansemotoriske problemer kan vise sig på mange forskellige måder. Barnets motorik har indflydelse på deres koncentrationsevne, læring og videre færden i livet. En forsinket sanseintegration kan tage tid at opbygge, men hjælpes på vej af sjove og nemme sansemotoriske lege og øvelser.

Leg med Sanserne tilbyder vejledning, rådgivning og sansemotorisk forløb, sådan at vi kan hjælpe dit barn, til at blive den bedste version af sig selv. Vi skræddersyr et forløb som passer lige til jeres barn og jeres behov.

Vi kan tilbyde at lave en sensorisk profil på jeres barn, vi kan teste barnets sansemotorik, vi tilbyder sansemotorisk træning både i eget hjem, i Leg med Sansernes fantastiske og rummelige lokale eller en kombination af dette.

Vi kan tage en afklarende snak om hvad I står og har brug for. Starter I et forløb hos os, er denne afklarende samtale GRATIS.

Kontakt os gerne

Da jeg ikke altid har mulighed for at være ved tlf. er det lettest, hvis du kontakter mig via sikker mail eller sender en sms.

Hvis du ringer, så indtal gerne en besked om, hvad det drejer sig om. Så ringer jeg retur, ved lejlighed.

Du kan også bestille en afklarende samtale her>>

kontakt@legmedsanserne.dk

Hvor stor betydning har sanseintegration for barnets trivsel?

Barnets motoriske udvikling er nøje sammenhængende med dets intellektuelle og fysiske udvikling. Mange studier har vist at udviklingen af hjernen, sanseopfattelsen og motorikken går hånd i hånd. Trods denne viden har over 10% af de danske børn, der starter i skolen, motoriske udfordringer i en grad, at det påvirker deres trivsel, læring og sociale relationer.

Børn med problemer med sanseintegration og motorik får lavere selvværd og lyst til at trække sig fra de situationer, hvor de føler sig usikre. Det er her, vi kan bidrage med at sætte fokus på sanser og motorik.