High- og low arousal tilgang 

Når tandbørstning og måltider kræver forskellige tilgange

Et barn kan godt have brug for en low arousal tilgang i én situation og en high arousal tilgang i en anden. Det handler om, hvordan barnets sensoriske profil ser ud og der er altid mange nuancer i spil. Samtidig betyder det også noget, hvordan nervesystemet er hos den voksne, og hvordan relationen mellem barn og voksen opleves. Ikke mindst spiller tryghed en stor rolle.

At få børstet tænder er en intens sanseoplevelse. Smag, berøring og det at skulle have børstet tænder af en anden samler sig i én situation, der kan føles overvældende. Derfor giver det mening for mange børn at mødes med en low arousal tilgang. Når barnet senere skal sidde stille ved spisebordet, kan det samme barn have brug for en helt anden strategi – nemlig en high arousal tilgang, der hjælper kroppen i gang, så roen kan indfinde sig bagefter.

Low arousal ved tandbørstning – når ro og tryghed er nøglen

For nogle børn er tandbørstning udfordrende, fordi oplevelsen bliver for voldsom. En low arousal tilgang kan hjælpe barnet til at tage imod tandbørstningen med mere ro og tryghed.

Sådan kan du gøre:

• hav en fast rutine, så barnet ved, hvad der skal ske
• brug en rolig og blød stemme, og tal så lidt som muligt undervejs
• giv evt. kram inden I starter
• lad det sidde på dit skød, så det føles trygt (alt efter hvor gammelt barnet er)
• giv små pauser, hvor barnet kan lukke munden og trække vejret
• brug evt. en kort sang eller en tælleleg, så barnet ved, hvornår det er færdigt

Når barnet oplever struktur, forudsigelighed og ro, bliver det lettere at tage imod de sensoriske input, der følger med tandbørstningen.

High arousal før måltider – når kroppen skal være klar til ro

Det samme barn, der har brug for ro ved tandbørstning, kan have brug for bevægelse, inden det skal sidde stille ved bordet. Mange børn rejser sig nemlig, fordi deres arousal kan være lav. Når arousal er lav, kan barnet opleve sløvhed eller indre uro. Ved at rejse sig forsøger det at hæve arousal gennem bevægelse, så nervesystemet kan komme i balance igen.

Her kan vi hjælpe barnet på forkant. Hvis vi tilbyder en high arousal tilgang, før måltidet begynder, får barnet de bevægelsesinput, det har brug for. Det gør det lettere for barnet at blive siddende ved bordet bagefter.

Sådan kan du stimulere kroppen før måltidet:

• lad barnet snurre rundt på gynge, kontorstol, sansegynge, hængekøje (eller hvad I nu har derhjemme) for at stimulere balancen
• brug en gynge, eller lad barnet vippe frem og tilbage på en stor bold
• lav hoppelege eller små løbeture hen til bordet eller udenfor hvis vejret tillader det
• lad barnet kravle gennem en tunnel eller under bordet et par gange
• prøv dyregange som krabbegang eller bjørnegang eller kryb som en soldat
• giv barnet dybe tryk til kroppen ved at rulle det ind i et tæppe eller lave små kram/skub

Disse aktiviteter stimulerer især det vestibulære system (balance) og det proprioceptive system (muskler og led). Barnet søger og bruger bevægelse for at mætte sit sansesystem. Når barnet har fået kroppen i gang, er det ofte langt lettere at finde ro og blive ved bordet i længere tid.

Balance mellem tilgange

Der findes ikke én rigtig løsning. Det handler om at forstå barnets sensoriske behov og tilpasse tilgangen til situationen. Nogle gange er det low arousal, der støtter barnet bedst og andre gange er det high arousal. Når vi som voksne lærer at aflæse og møde barnet dér, hvor det er, kan vi forebygge konflikter og skabe mere ro og trivsel i hverdagen.

Kh, Mie – børneergoterapeut