Overstimulering og understimulering

miek 10/03/2015 0 comments 0

Overstimulering og understimulering

Overstimulering og understimulering er meget individuelt. Nogle børn har brug for – og kan tåle – meget stimulering og aktivering i løbet af en dag, mens andre har det bedre med små doser. Det er en hårfin balance at finde det niveau som er passende for hvor mange indtryk og oplevelser du skal give dit barn.

Børn der er tilfredse og velfungerende, viser ubehag ved en vild balanceleg, kan være tegn på, at deres sansebehov ikke er mættet tilstrækkeligt, siden de reagerer negativt. Et barn der reagerer således, har brug for at blive stimuleret ekstra med balancelege – blot på en måde der samtidig beroliger dem. Det kan fx være ved at synge, mens du vugger barnet meget blidt og monotont. Det er altid en god idé at observere barnets reaktioner og vurdere om nonverbale signaler tyder på, at det er tid til dæmpende og beroligende aktiviteter.

Understimulering kan bremse barnets udvikling, mens overstimulering kan stresse barnet, så det blokerer. I det følgende gives nogle eksempler på signaler fra barnets, som du skal være opmærksom på. Disse signaler kan også være tegn på, at der er noget andet i vejen. Er du i tvivl om dit barns sundhed, så kontakt din sundhedsplejerske eller egen læge.

Tegn på overstimulering

  • Barnet er meget uroligt, grædende og irritabelt.
  • Det kan have svært ved at falde til ro og i søvn.
  • Barnet har svært ved at koncentrere sig om én aktivitet.
  • Flakkende i blikket.
  • Barnet virker kropsligt frustreret og uroligt.

Tegn på understimulering

  • Barnet virker meget passivt og uinteresseret, fx hvis du lægger noget legetøj inden for dets rækkevidde.
  • Det er uroligt og græder som udtryk for, at det keder sig.
  • Barnet virker tilbage i udviklingen ved fx at sidde, kravle – langt senere end normalt.
  • Barnet virker indesluttet og tager ikke initiativ til øjenkontakt.
  • Virker ligeglad og giver hverken udtryk for glæde eller frustration.

Hvad kan du som forældre gøre?

Overstimuleret

Er dit barn overstimuleret, skal du skrue ned for aktivitetsniveauet. Lav enkelte aktiviteter og gentag dem over længere tid uden at introducere nye aktiviteter. Det er blandt andet beroligende for barnet at blive vugget monotont. Det kan fx være i barnevognen, i et lagen eller en vugge. Brug babymassage til at genskabe “jordforbindelsen” og give barnet følelse af ro og tryghed. Trygheden kan skabes ved de “dybe” tryk på kroppen, som stimulerer den dybereliggende følesans.

Aktiviteter og lege til at berolige

Aktiviteter og lege hvor du inddrager den taktile- og proprioceptive sans, er beroligende for barnets aktivitetsområde.

  • behagelig massage
  • fast berøring, ikke for overfladisk
  • rolige og monotone bevægelser
  • musik med en rolig fast rytme
  • grave have, havearbejde
  • tæppe til at rulle om kroppen
  • berolige dufte (fx badeolie og sæbeduft)
  • travetur, gårtur, skovtur, gåtur på stranden
  • lege med ler, dej, sand, fingermaling
  • hoppe, sjippe, springe, løbe
  • let boksning, pudekamp
  • tryk og puf, knus

Understimuleret

Er barnet understimuleret, er det vigtigt du går i gang med det samme. Begynd gerne med få enkelte aktiviteter – gerne nogle af dem der især egner sig til de første måneder af barnets liv. Det kan fx være krydsøvelser, lagenleg, rulle på en stor bold mf.

Aktiviteter og lege som virker opkvikkende

Aktiviteter og lege hvor du inddrager den vestibulære sans, er med til at vække barnets aktivitetsområde.

  • gynge, cykle, løbe, vugge
  • frisk/kold luft
  • kold vand
  • dufte: kaffe, blomsterduft, friskbagt brød
  • lys – stærkt lys, solskin
  • vibrationer
  • høj latter, grine og have det sjovt
  • bevægelse, fart, acceleration, rotationer
  • hænge på hovedet
  • kolbøtter
  • store bevægelser – grove motoriske aktiviteter
  • lege med balloner
  • køre på rullebræt
  • hurtige rytmiske bevægelser
  • høj musik med hurtig takt

Hvordan ved du om dit barn er overstimuleret eller understimuleret?

Hvis du er i tvivl, kan du fået lavet en Sensorisk Profil som fortæller om dit barns sansemønster og hvor der skal sættes ind. Det kan også være nærliggende at få tjekket om der er aktive Primitive Reflekser hos barnet.

Hos Leg med Sanserne har vi en holistisk tilgang og vi tager altid en snak om hvad der er det rigtige for jer.

Du kan altid booke en afklarende samtale eller sende os en mail på kontakt@legmedsanserne.dk hvis du vil høre mere.

Jeg vil glæde mig, til at høre mere fra dig ❤️

Abonnér på vores nyhedsbrev

Få 3 GRATIS videoer med øvelser
– lige til at se med det samme!

Værdi 99 kr
Abbonér på vores nyhedsbrev

Få gode tilbud, information om spændende nyheder, tips, tricks og anden relevant produkt information. Dette, helt gratis og uforpligtende.

[Klik her for tilmelding]