Sådan bruger du massagebolden
Måske er dit barn allerede blevet den heldige ejer af vores lækre massagebold. Så her kommer en god instruktion til hvordan du kan bruge den. Hvis du ikke har fået bestilt bolden endnu, så smid en mail efter os, så får den vi hurtigt afsted til jer ?
En kort introduktion
Tril massagebolden rundt i cirkler. Du kan massere med bolden over hele kroppen, på muskler og led. Har dit barn aldrig prøvet denne type massage, så start med at massere uden på tøjet.
Massagebolden kan godt give en voldsom sansepåvirkning den første gang i forsøger jer med bolden. Så husk, at aflæse dit barns reaktioner og overskrid aldrig, barnets behov for at sige fra.
Sådan gør du
Start med at massere på bryst og mave, videre ud på armene, tilbage til bryst og mave. Masser nu ned på benene og slut til sidst af med at massere godt under de bare tæer. Der sidder omkring 200.000 nerveender på både håndflade og fodsåler, som bare higer efter at få stimuli her.
Lad nu barnet komme på maven, eller hvis det er så stort, at det kan sidde op selv. Massér nu på ryggen – evt. balder, hvis barnet ligger på maven. Baldemusklerne kan godt være en del spændte, fordi de bliver brugt rigtig meget, især når din lille begynder at gå.
Massagebolden eller anden form for stimuli, er ikke altid den rette løsning. Er du det mindste i tvivl, hvorvidt dit barn tolererer denne type stimuli, så kontakt mig gerne. Som ergoterapeut, kan jeg udarbejde en sanseprofil, hvorfra vi specifikt kan dykke ned i den sans, som dit barn har udfordringer med.