Selvregulering

miek 23/11/2022 0 comments 0

Selvregulering

Forleden dag, kom en mor og hendes barn til en opfølgende konsultation i min ergoterapi. Jeg spurgte til hvad der var gået godt siden vi sidst havde snakket sammen. Mor nævner at vores snak om samregulering havde gjort størst indtryk på hende.

Vores snak startede med arousal. Jeg forklarede hende om at arousal er den energi i vores hjerne og krop som tillader os at tilpasse og engagere os i miljøet.

Og at arousal er grundlaget for al adfærd og at syninger i sokker, elastikken i undertøjet, følelsen af vinden i hovedet, andre som smasker/tygger kan forstyrre vores perception og vores arousal og dermed påvirke vores adfærd.

Jeg guidede hende i hvordan den primære indflydelse på vores arousal, er det vestibulære system. Alle vores andre sansesystemer registrer information langt bedre, når vi får vestibulære input. Berøring, lyd og sprog, synet er får mere præcise inputs ved vestibulært input.

Endvidere fik vi en snak om at en del af at lære regulere arousal, er at lære at forbinde med sine følelser.

Vores snak førte os videre til en rigtig god snak om at samregulere. Og det var den her del af vores samtale som havde gjort størst indtryk på denne skønne mor ?

Hvis vi bevidst lærer at falde ind i vores følelser i 90 sekunder, vil disse følelser bevæge sig igennem kroppen.

Selvregulering er evnen til at:

1) Mærke mine følelser

2) Skabe forbindelse til mine følelser

3) Udtrykke mine følelser

4) Få mine følelser igennem kroppen

Samregulering, er at lære børn, at deres følelser er trygge, at de kan tolerere deres følelser, så de udvider deres kapacitet til at selvregulere som de modnes fordi de mærker at de kan overleve deres egne følelser.

Børn kan ikke regulere deres følelser uden en voksen til stede. De er dybt afhængige af voksne, som kan hjælpe dem igennem reguleringen af deres følelser. De har brug for voksne, som kan skabe rum og tid til, hvad de mærker, sådan at de kan skabe forbindelse til deres følelser. De skal mærke at det er okay at udtrykke deres følelser på en tryg måde og dermed få deres følelser igennem kroppen. Derfor er det essentielt at vi selv mærker roen, måden vi bevæger vores krop på, hvordan vores ansigtsudtryk er, hvordan vi bevæger vores hænder, hvordan vi trækker vejret etc. 

Derfor er det grundlæggende, at vi voksne også har styr på vores nervesystem.

Abonnér på vores nyhedsbrev

Få 3 GRATIS videoer med øvelser
– lige til at se med det samme!

Værdi 99 kr
Abbonér på vores nyhedsbrev

Få gode tilbud, information om spændende nyheder, tips, tricks og anden relevant produkt information. Dette, helt gratis og uforpligtende.

[Klik her for tilmelding]