Det indre nærvær
Las os tale lidt om interoception – den interoceptive sans.
Det er ikke fordi interoception betyder indre nærvær. Men jeg synes det passer ret godt til dette emne.
Interoception er tilstedeværelse og nærvær af at mærke. Nu MÆRKER jeg, at jeg skal på toilettet. Jeg MÆRKER, at jeg er sulten. Jeg MÆRKER, at min mave er fyldt. Jeg MÆRKER, at jeg er tørstig. Jeg FØLER, at jeg har ondt i maven. Jeg MÆRKER, at jeg skal slå en prut. Det er også, når vi MÆRKER temperaturændringer, får hurtig hjertebanken, vores muskler spændes op, og når vi MÆRKER smerte. Her vil vi typisk regulere vores respons og adfærd. Derfor kan jeg godt lide at bruge begrebet ‘det indre nærvær’. For det er jo det, det handler om.
Den interoceptive sans er afgørende for hvordan vi hver især opfatter kroppen og fornemmelse af denne.
Den interoceptive sans er vores 8. Sans og når den modtager et sanseindtryk, sendes det til hjernen til bearbejdning hvorefter kroppen reagerer på indtrykket alt efter trivsel og belastningsgrad.
Nogle børn kan fx tisse i bukserne, have sengeværing efter 5 års alderen, her kunne det være interessant at kigge på, hvordan barnets indre nærvær er tilstede – hvordan er kropsfornemmelsen hos barnet?
Når der er ubalance i forhold til den interoceptive sans, kan vigtige informationer/sanseindtryk gå tabt eller mistolkes, hvilket kan få konsekvenser for vores helbred og trivsel.
Kan vi styrke den interoceptive sans?
Det er som med meget andet, at når vi skal styrke sanseapparatet, så kræver det at man får støtte og vejledning hos en dygtig børneergoterapeut. Da det er mere kompleks end hvad jeg lige kan beskrive i et indlæg. Har noget fanget din opmærksomhed, så er det som regel fordi, det er noget der skal undersøges nærmere.
Du kan styrke den interoceptive sans med små lette øvelser du laver i hverdagen. Her får du lidt:
- Mindfuld og meditation
- Yoga
- Åndedrætsøvelser
- Sansemotoriske lege
Hvis du nu sidder og har læst dette opslag, og tænker, kan man lave dette med børn, så er svaret ja! Men det kræver øvelse, dedikation, vedholdenhed og gentagelser. Og husk på! Lidt har også ret 🙂