Sensorisk følsom
Sensorisk Profil: Når en sensorisk profil udfærdiges, kortlægges en analyse ud fra nogle kvadranter: den tredje kvadrant ligger nederst til Venstre.
Sensorisk Følsom omhandler, i hvilken grad barnet opfanger sanseindtryk. Har et barn en høj score i Sensorisk Følsom, reagerer barnet passivt ved at lade sig styre af sin tærskelværdi. Hvilket vil sige at barnet er i high-arousal fordi deres adfærdsrespons gør at de er letafledelige og retter deres opmærksomhed mod det sidst præsenterede sanseindtryk og vender sig bort fra det de er i gang med.
Kendetegn ved børn som er Sensorisk Følsomme:
- Lægger mærke til ting, andre nemt overser
- Reagerer hurtigt på sanseindtryk
- Har svært ved at holde fokus, da de hurtigt afledes af andre sanseindtryk
- Hyperaktive (=overstimuleret)
- Har svært ved at få helhed i tingene, da de ofte går glip af informationer, fordi de bliver afledt
- Kan kommentere på andre (fx vil have at andre skal være stille)
- Kan være følsom i forhold til stemninger og påvirkes også heraf
Barnet som er Sensorisk Følsom, formår ikke at fjerne sig fra de sanseindtryk som er overvældende for barnet, hvorfor barnet let overvældes og bliver stresset i sit nervesystem.
Sådan hjælper du dit sensorisk følsomme barn
Har du et barn som er sensorisk følsom, er det vigtigt at søge viden om hvilke sanseindtryk i forhold til berøring, lyde, lys mf. som er overvældende hos barnet. For at kunne hjælpe barnet, skal sanseindtryk som distraheres minimeres, dette for at hjælpe barnet til at kunne holde fokus i aktiviteten.
- Synet: skele og følge pind med øjne
- Lyd: Begræns mængden af lydindtryk
- Følesanse: Lege hotdog – brug kraftigere berøring i stedet for let berøring
- Bevægelse og balancesans: brug hængekøje, da bevægelsen har en beroligende effekt
- Smag/lugt: leg gæt en smag/duft
Et barn som er sensorisk følsom, er lidt komplekst i sin sansning. Mistænker du at dit barn at udfordringer med sin sansebearbearbejdning, så tag kontakt til en børneergoterapeut i dit område, med speciale i F.eks den Sensoriske Profil.
Kender du et barn er Sensorisk Følsom? 💛