Lugtesansen

Det er en stor omvæltning at komme ud fra mors mave og ud i verdenen som er fyldt med meget plads og mange sanseindtryk. Det gælder sanseindtryk i forhold til syn, hørelse, smag, lugt, følelse, muskel-led-sans og balance og bevægesans. Når dit barn bliver født, er det tid til at deltage i og finde ud af deres nye verden.

Lugtesansen kaldes for den olfaktoriske sans af lat. Olfactio, altså noget der vedrører lugtesansen. Barnet har en veludviklet lugtesans helt fra fødslen og kan fra begyndelsen genkende sin mor, alene via hendes lugt. Lugtesansen er forbundet med det område i hjernen, hvor vores følelser og hukommelse sidder.

Sådan fungerer lugtehjernen

Olfaktoriske neuro receptorer

I næsehulen sidder der omkring 40.000 millioner olfaktoriske neuron receptorer (ONR), som venter på at fange forskellige dufte og sende dem til lugtekolben. De individuelle ONR har en cyklus på omkring 40 dage, hvor der sker en konstant udskiftning af nye celler i næsepassagen.

Lugtekolben

Lugtekolben er et bindeled som sidder mellem din næse og hjerne, og overfører lugtekolben duftinformation som hjælper dig med, at skelne mellem de vigtige dufte og andre dufte, der opstår på samme tid. Det er derfor en uundværlig del af vores overlevelsesinstinkt, der hjælper os til at finde mad og opdage ukendte dufte.

Næsehulen

Faktisk har en stor del af vores næsehule ingen ting med duft at gøre. Dens primære funktion er at rense den luft, vi indånder, før den rammer vores lunger. Fugten i næsehulen, opløser duftpartikler til flydende form, så de olfaktoriske neuroner kan opdage dem.

Det limbiske system

Længe før barnet begynder at tale, udvikler barnet et sæt af strukturer. Det er en hukommelsesbark for følelser, der gemmer alt glæde, sorg, frygt, fornøjelse og vrede. Ud fra erfaringerne med disse følelser tildeler hjernen følelserne forskellige stimulanser. Duft kan ’hoppe’ direkte ind i vores limbiske system, og dermed fremkalde en bestemt følelse fra vores fortid.

Smager med lugtesansen

Forskere mener, når vi tygger, så føres lugtene fra maden eller det du drikker op gennem svælget til næsen.

Smage og luftveje

Når du fx tygger på rosenkål, så føres lugtene – de kemiske molekyler fra rosenkålen op øverst i næsen til nogle sanseceller. Her bliver lugtene opløst i en slimhinde, hvorefter der sendes information via vores sanseceller til lugtekolben.

Mental virkning

Vores lugtesans er den eneste sans, som er direkte forbundet med det limbiske system – som også er vores følelsesmæssige kontrolcenter. Sanser som føle- og synsansen kræver en del ’afkodning’, før de kan fremkalde respons. Denne direkte forbindelse betyder, at dufte har en evne til at påvirke vores humør, tanker, følelser og selv vores mental ydeevne.

For eksempel forårsagede lugten af løg en ubehagelig mavefornemmelse for mig, da jeg var barn, og i dag som voksen kan jeg stadig føle mig utilpas over selv samme lugt af løg. Det behøver ikke at være sådan for alle, men der er chancer for at du kan nikke genkende til et lignende eksempel.

Hukommelse

Har du lagt mærke til, at hvordan det mindste pust af din første kærestes duft øjeblikkeligt kan fremkalde billedlige minder fra din ’glemte fortid’? Med en hukommelsesbank med alt mellem 2000 og 4000 forskellige aromaer i et menneske, er det utrolig nemt at hoppe ind i ens ufrivillige hukommelse med en simpel duft, der bringer billeder tilbage af dine oplevelser i fortiden.

Den ’magiske’ effekt af dufte på din underbevidsthed skyldes at lugtekolben er tæt på det limbiske system, hvor alle vores minder – gode som dårlige, er opbevaret.

Udvikling

Lugtesansens tætte tilknytning til erindring viser sig, når vi føler behag ved bestemte dufte, der knytter sig til vores tidligste barndom, fx duften af mad, blomster mm. Vores krop husker allerstærkest med lugtesansen. Man kan også godt sige at lugtesansen er tæt forbundet med motivation. Det ses fx ved når tænderne løber i vand ved duften af mad, vi godt kan lide. Det er lugten, der giver os lyst til at sætte tænderne i maden.

Når vi fødes er lugtesansen meget dygtig til at adskille forskellige lugte, men med alderen bliver den slidt af byos, cigaretrøg, fabrikos mm. Det betyder altså at evnen til at lugte bliver dårligere med alderen. Måske har du hørt ældre mennesker fortælle at de ikke synes deres mad smager af noget, eller at de ikke kan lugte at maden brænder på.

Når det lille barn putter ting i munden, er det ikke kun for at stimulere følesansen, men også smags- og lugtesansen kommer i spil her og gør at de også ad denne vej kan genkende bestemte ting.

Følg med i næste uge, når vi kigger nærmere på følesansen.

Følg os på Bloglovin.com 

Mange sanselige hilsner

Mie