Delte mavemuskler hos børn

miek 02/05/2022 0 comments 0

Delte mavemuskler hos børn

Rectus diastase hos børn …

Alle børn er født med delte mavemuskler (rectus diastase). Men er barnet, det vi kalder for et “blødt barn”, er det en god idé at holde lidt ekstra øje med at de samler sig. 

Mavemusklerne hos en baby skal gerne begynde at samle sig, omkring 6 mdr. alderen, når de begynder at trille fra ryg til mave og være helt samlet omkring 3 års alderen. Babyer som gerne vil lave en sit-up, har overaktiv rectus og overaktiv fleksorer i halsen (se billede herunder).

Hvis din baby laver sit-up i stedet for at trille til siderne, vil det være oplagt at opsøge en dygtig børneergoterapeut til at hjælpe jer på vej. Ofte kan det hjælpes på vej, med små lette øvelser. 

Dette tril fra ryg til mave, er også den måde, som børn bør bruge op til 3-4 års alderen og også gerne længere. Men det er og fra den alder, hvor børn begynder at eksperimentere med at rejse sig op i en sit-up. 

Du vil måske læse flere steder, at børn “vokser” sig fra delte mavemuskler, men det handler ikke så meget om at børn “vokser” sig fra delte mavemuskler. Det gør kvinder, som lige har født, heller ikke. Hvis de ikke bruger kroppen på aktiv vis, så vil man altså heller ikke ‘vokse’ fra sine delte mavemuskler! 

Børn bruger kroppen på en naturlig måde, hvis de har fri bevægelighed i kroppen (derfor er det ALTID en god idé at få tjekket for spændinger hos en kropsbehandler). På den måde, styrker barnet, de stabiliserende muskler, sådan at de delte mavemuskler kan samle sig. Der skal mange gentagelser til, for at styrke kroppen. Det er derfor børn kan gentage samme øvelse om og om igen. 

Symptomer på delte mavemuskler kan være:

  • Overdrevet lændesvaj
  • Har en mave der buler, selvom barnet er spinkelt
  • Fordøjelses- og tarmudfordringer – herunder forstoppelse
  • Brok
  • Smerter i bæknet/ryggen – låsninger

Vidste du, at du faktisk kan hjælpe dit barn lidt på vej?  

Her får du 2 øvelser, som du kan bruge. Det er dog vigtigt for mig, at pointere, at mistænker du at dit barn har delte mavemuskler, så er det ALTID en god idé at opsøge hjælp, hos nogen, som ved hvad de laver.

Tril 

Tril fra ryg til mave. Det handler om HVORDAN barnet triller og ikke helt hvornår i sin milepæl. Jeg vægter kvalitet i barnets bevægemønster frem for kvantitet. 

Skub ribbene ind mod hinanden

Har du en baby som gerne vil sparke lidt fra med benene, så kan du udnytte dette. Denne øvelse bruger jeg også rigtig meget sammen med større børn. 

  • Læg din baby på ryggen
  • Sæt babys ben på dine skuldre/bryst og lad barnet sparke fra her
  • Når barnet sparker fra, så pres ribbenene ind mod hinanden
  • Det er også en skøn måde at løsne op på hvis der spændinger heromkring. 

Er det ikke nok?

Hvis dette ikke er nok, står jeg klar i min lille ergoterapi i Odense, for at hjælpe dit barn til at trives og få det bedre i sin krop ?‍♀️ Jeg har lavet flere konsultationer online, for at hjælpe jer derude, der har større børn med delte mavemuskler. Det kan vi også sagtens finde ud af, hvis du ikke lige bor på Fyn. 

Læs gerne på vores blog om forskellige cases>>

Har du spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail på kontakt@legmedsanserne.dk – jeg vil glæde mig til at høre mere fra dig ?

En varm og kærlig hilsen fra Mie, børneergoterapeut

Kilde: Dynamic Neuromuscular Stabilization Pediatric course

Abonnér på vores nyhedsbrev

Få 3 GRATIS videoer med øvelser
– lige til at se med det samme!

Værdi 99 kr
Abbonér på vores nyhedsbrev

Få gode tilbud, information om spændende nyheder, tips, tricks og anden relevant produkt information. Dette, helt gratis og uforpligtende.

Navn:
E-mail: