Derfor er en god sansemotorik vigtigt for dit barn

miek 08/06/2015 0 comments 0

Derfor er en god sansemotorik vigtigt for dit barn

Vi er født til at bruge kroppen

Et nyfødt barn har fra naturens side en medfødt trang til at tumle og bruge kroppen fysisk. Allerede i fostertilstanden, bevæger barnet sig rundt i varme, trygge omgivelser og reagere på moderens bevægelser. Hver gang mor flytter rundt på sig, tumler barnet i maven automatisk med rundt. Den sidste del af graviditeten, ligger de fleste børn med hovedet nedad.

Derfor er en god sansemotorik vigtigt for dit barn

Motorik er evnen til at reagere kropsligt på de sanseindtryk som hjernen modtager. Den motoriske udvikling, går altså ud på at tilegne sig færdigheder som har med bevægelse at gøre. Endvidere har den motoriske udvikling også betydning for barnets hjernes udvikling.

Barnets fysisk og motorik er grundlaget for hele dets tidlige udvikling og har stor betydning for de sociale, psykiske og intellektuelle færdigheder. Det er derfor en velfungerende motorik er så betydningsfuld for barnet.

Det første år er grundstenen for al øvrig udvikling resten af barndommen og livet. Sagt på en anden måde, må barnet gribe verden, før det kan begribe den.

Vidste du at …

… at børn der hæmmes i deres fysiske udfoldelse, kan blive sat tilbage i hele deres udvikling og i de alvorligste tilfælde, der kan barnet få varige skader af det?

Det har videnskabelige studier vist. Derfor har du som forældre en stor opgave (og udfordring) i at give dit barn fysisk stimulerende rammer, så det kan boltre sig frit og lære verdenen at kende gennem kropslige oplevelser.

Læs mere om: overstimulering og understimulering

… at der er særligt fokus på vigtigheden af, at børn er fysisk aktive og har en velfungerende motorik?

Det skyldes især, at vi i den moderne hverdag bruger kroppen mindre. Dette ses i takt med den teknologiske udvikling, hvor både voksne og børn bruger meget tid foran computere, tv og andre elektroniske apparater.

… at de gode – og dårlige vaner bliver grundlagt i de første måneder og år af barnets liv. Det er her, hjernen er mest modtagelig for indtryk og udvikling.

… at sund mad, kærlighed, tryghed, sjov leg og masser af bevægelse giver glade og velfungerende børn. Leg er derfor en helt naturlig aktivitet, der dækker over de fleste af barnets behov, de første år, ud over mad, søvn og pleje. Det har årsagssammenhæng med at leg, er lig med bevægelse og dermed udvikling.

Læs også: derfor kan leg lette småproblemer i hverdagen

… at leg skaber god kontakt mellem barn og voksen – både kropsligt og følelsesmæssigt. Det er altid dejligt og skægt at lege med sanserne sammen.

Læs også: kontakt med barnet

Endelig er legen også fremmende for både søvn og spisning, fordi den giver appetit og gør barnet så dejligt træt.

Abonnér på vores nyhedsbrev

Få 3 GRATIS videoer med øvelser
– lige til at se med det samme!

Værdi 99 kr
Abbonér på vores nyhedsbrev

Få gode tilbud, information om spændende nyheder, tips, tricks og anden relevant produkt information. Dette, helt gratis og uforpligtende.

Navn:
E-mail: