Vil du skabe sunde gode vaner for din baby?

miek 09/04/2018 0 comments 2

Vil du skabe sunde gode vaner for din baby?

Når du starter med din lille baby på Stimulastik® hold for 2-12 mdr. så bruger vi den aller første gang, på at tale om sunde gode vaner for din baby. Ikke nok med, at det er en kæmpe omvæltning for den lille at komme ud af mors mave, så er det også en kolossal omvæltning at skulle blive forældre.

Hvordan bærer jeg den lille, hvornår må den lille sidde, hvorfor er mavetid godt o sv.Der er 10.000 ting, som vi skal forholde os til i starten som nybagte forældre.

SÅ! Derfor deler jeg ud, fra min ergoterapeutiske erfaring og teori til dig som gerne vil give din baby
nogle sunde gode vaner, som du kan tage med dig, hvis du har lyst, og bruge som det passer ind i jeres hverdag.

Gennem årene, har jeg specialiseret mig inden for baby og småbørn og deres naturlige bevægemønster, og det er det jeg ved noget om. Det ligger mig meget på sinde, at børn får de bedste forudsætninger, som vi forældre gør vores bedste for at give dem.

Når vi taler om sunde gode vaner for baby, gør jeg altid meget ud af, at ingen skal føle, at de bliver dunket i hovedet …

… men at det blot er en opfordring, til at se, at der også er mange andre gode alternativer til at stimulere din baby på og dermed skabe sunde gode vaner hos din lille baby.

For hvad er sunde gode vaner? Det kommer jeg med et par bud her.

Tænk over hvordan du bærer din baby på armen – på korte afstande

Når mødre starter til Stimulastik® hos mig, har jeg dette emne oppe, og vi taler bl.a. om hvordan du bærer din baby. Du kender den sikkert, den naturlige måde i lodret stilling, baby er mod dit bryst, det er sundt for tryghed, nærhed og kontakt mellem jer. Men generelt hvis din baby er glad og tilfreds, er det en god idé – i starten at bære din baby med ryggen til, mod din mave sådan at baby faktisk ligger og kigger ud mod verden. Hvis du fx lige skal fra stuen og ud i køkkenet og hente noget, kan du bruge denne bærestilling.

Hvorfor?

Fordi det styrker en MASSE muskelgrupper, på både for- og bagside, som er vigtige at styrke. Jeg vil særligt gerne fremhæve de skrå mavemuskler, som er dem, din baby skal bruge og aktivere, når din lille skal trille rundt fra ryg til maven, lære at møve sig frem, kravle og meget andet.

Trilletid

Når du skal samle din baby op fra puslebordet, gulvet, sengen eller hvor din baby nu ligger på ryggen. Så tril din baby om på siden, og saml baby op sådan at den lille “tvinges” til at bruge de skrå og generelt sidens muskler. Husk at variere, hvilken side du triller baby til, så du ikke giver baby en favorit side og sådan at baby ikke har én side med stærke muskler og en side med knap så stærke muskler. Og så kan du jo bruge ovennævnte måde at bære din baby på 😉 Se gerne min video, sådan lærer du din baby at trille>>

Minimer den siddende stilling hos din baby

Mange forældre starter tidligt med at lade baby sidde op, enten med støtte op af forældrene eller ved at holde baby om skuldrene og sidde på knæene. Sundhedsplejersker måler børn på deres motoriske udvikling, ved at de kan sidde selv, når de er 6-8 mdr. Dette er virkelig en fejlagtig måling, i min optik, fordi mange af din babys faldreflekser, er slet ikke klar til at kunne afværge at din baby falder bagover før din baby er ca. 10 mdr. gammel og ALLE børn er forskellige og udvikler sig forskelligt.

Jeg har haft mange forældre forbi mine hold, som har sagt til mig: ‘Mie, jeg kommer lige fra sundhedsplejersken af, og hun sagde, at det ikke er normalt, et barn på 8 mdr. ikke kan sidde selv’. I min optik, så er det HELT normalt, at en 8 mdr. baby, ikke kan sidde selv, uden støtte. Så ingen stress. Lad baby udvikle sig, i den hastighed, som de nu gør, også selvom det tager lidt længere tid <3

Hvis vi kigger på det helt naturlige bevægemønster, så lærer et barn altså ikke at sidde, ved at vi passivt sætter dem op. Børn kommer fra maveliggende stilling op i kravlestilling og sætter sig dermed ned på numsen i havfruestilling, læs gerne mere om det i indlægget om hvornår din baby er klar til at sidde>> Du kan også læse om den rigtige og den forkerte måde at lære dit barn at sidde på>>

Mange vil gerne vide, hvornår de gør ca. det og det – og jeg kan godt komme med et gennemsnitstal, men hvis jeg skal være HELT præcis, så er det helt rigtige svar: at baby først gør det, når ryggen er klar til det – hvis det får lov at ligge på maven og ikke passivt blive sat op. Faktisk kan du være med til at bremse din babys udvikling, ved at sætte dem for meget op, da møve- og kravlestadiet enten bliver udsat eller springes helt over. De to stadier er nogle rigtig vigtige processer for din baby at komme igennem. Det viser sig faktisk også, at din baby kan få mange spændinger i den øvre og nedre del af ryggen, ved at sidde meget og træne den siddende stilling før ryggen er klar og stærk nok til det. Disse spændinger og evt. låsninger er uhensigtsmæssige og kan kræve et lille tjek hos en kiropraktor.

Gør gulvtid til mavetid

På vores Stimulastik® hold for de helt små, bruger vi den første tid, på at skabe tryghed og tillid til de nye omgivelser, som den lille er kommet ud i. Vi lægger på maven for at øve de mange vigtige motoriske færdigheder, som baby tilegner sig, hvis de tidligt vænner sig til at være maveliggende. Den første tid med jeres lille nye vidunder, er det vigtig at indføre, hvad jeg kalder for ‘gulv-tid’. Meget få babyer synes det er sjovt at ligge på gulvet selv, men hvis du som mor/far ligger ud for din baby så i har en dejlig kontakt med hinanden, så lover jeg jer, at det er godt givet ud. I starten har babyen ikke brug for så meget andet stimuli end at kigge på mor og far, og så ligge her på maven. Det i sig selv, kan være rigeligt med stimuli for den helt nyfødte baby.

Når din baby ligger på maven, øver de sig i følgende vigtige færdigheder:
* at få et flot hovedløft
* styrke rygmuskler
* styrke arme og en god skulderstabilitet
* etablere gode faldreaktioner
* hofterne strækkes og dermed udfordres det stærke bøjemønster, som alle børn naturligt er født med.
* tæerne bruges aktivt, når barnet ligger på maven
* hændernes og fingrenes muskelgrupper styrkes, når baby ligger vægten på hænderne og stemmer sig op fra underlagt.

Når barnet løfter hovedet op og ser fra side til side, stimuleres det vestibulære system. Jeg har skrevet et blogindlæg om sansen for bevægelse- og balancen (den vestibulære sans), her giver jeg dig også nogle lege, som i kan bruge derhjemme. Vil du læse med, så kig forbi her>>

Hvis du gerne vil have hjælp, eller se hvordan du kan håndtere de ovennævnte tips, så skal du være velkommen på et af vores Stimulastik® hold, som passer på din babys alder.

Lidt om låsninger

Vi anbefaler altid, at baby er tjekket for låsninger – da det at være fri for låsninger, efter en fødsel, er en god forudsætning for at tumle og udvikle sin lille krop. Vi har et uøkonomisk samarbejde med dygtige kiropraktor Sanne Løbner fra Sundhedshuset i Paarup som vi varmt kan anbefale. Spørg evt. din instruktør, hvis du er i tvivl.

Abonnér på vores nyhedsbrev

Få 3 GRATIS videoer med øvelser
– lige til at se med det samme!

Værdi 99 kr
Abbonér på vores nyhedsbrev

Få gode tilbud, information om spændende nyheder, tips, tricks og anden relevant produkt information. Dette, helt gratis og uforpligtende.

Navn:
E-mail: