Oxytocin og kortisol kan ikke være i kroppen på samme tid
Da jeg lærte at køre bil, sagde min kørelærer som noget af det første: speeder og bremse sidder ved siden af hinanden til højre, fordi du sjældent får brug for at træde på dem begge to, på samme tid.
Du har også sjældent brug for at være afslappet mens du er klar til kamp/flugt.
Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Hvis du står over for den sabeltiger, så er du nødt til at være klar til kamp eller flygte (speeder).
Og når du er i behold igen, så skal du gerne få ro på dit nervesystem igen. Måske ikke lige med det samme men noget tid efter (bremse).
Et balanceret nervesystem er ikke at man kun befinder sig i ro. Balancen ligger i at kunne navigere i at speede op når det er nødvendigt og herefter bremse ned i gear.
Mange børn kører meget på speederen og i et højt gear. Med sansemotorik, kan vi hjælpe barnet til at få balance i produktionen af hormonerne.
Min fornemmeste opgave, når forældre kommer til mig, det er at vise forældre vejen, til hvordan vi kan skabe lidt balance i barnets nervesystem. Men lige så vigtigt i forældrenes nervesystem ♥️
Kh, Mie, børneergoterapeut og meget mere