Reagerer dit barn på høje og/eller uventede lyde?

miek 12/03/2021 0 comments 0

Reagerer dit barn på høje og/eller uventede lyde?

Hverdagen er fuld af mange lyde. De fleste lyde forholder vi os ikke bevidst til.
Mange børn kan reagere kraftigt på uventede og/eller høje lyde.
De kan ligefrem være lidt sensitive på lyd og blive lidt overstimuleret af meget og høje lyde. Måske kender du det selv?

Uventede lyde, er ikke nødvendigvis høje lyde. Det er lydenenes uventede karakter, der forstyrrer disse børn meget.

Når barnet ikke ved hvornår der bliver startet en støvsuger, en køkkenmaskine, en håndtørrer (på offentligt toilet) mf. – så er det særligt svært.

For nogle børn, er det både det uventede men også de høje lyde der er vanskelig at tolerere.

I sådan en situation, vil det altid give mening for barnet at du fortæller, at du ved, hvad der er svært og at du giver et bud på, hvordan barnet har det, hvis det selv har svært ved at sætte ord på det. Fx. ‘jeg ved godt du har svært ved høje lyde’. Det har stor betydning for barnet.

Ydermere så kan det have en positiv forskel for barnets trivsel og sænke hjernens stressniveau, at vi italesætter hvad der sker.

Udover det, så kan du også lege lidt sanseleg med dit barn, sådan at dit barns auditive system bliver styrket.

Det kræver gentagelser ? Fordi gentagelser får vores nervesystem til at falde til ro. Gentagelser, er genkendeligt og derfor bliver det trygt for os.

Sanseleg:

? Lyt til musik, hvor barnet skal udføre det som de synger ?

Forslag til sange:

? Jeg kan lide at hoppe med @michaelback

? Ja, jeg kan! med Ditte Aarup Johansen

? Vrik med numsen med Muddi og salamidrengene

? 2 skridt til højre

? Hoved, skulder, knæ og tå

Sangene kan også synges selv af mor/far ?

Jeg har desuden lavet en playliste hos Spotify. Søg efter Leg med Sanserne (<< eller tryk der), og du vil finde mange fantastiske sange, som kan supplere den ovenstående liste. Men vælg gerne 2-3 stk. ud og leg lidt med dem, så det bliver genkendeligt for dit barn.

Alder: fra ca. 1,5 års alderen, begynder barnet at øve sig i at hoppe fx. Men din baby på ca. 7 mdr. begynder allerede her at imitere dine bevægelser. Fx at klappe/vinke. Jeg har leget ovenstående sanselege med mine to børn på henholdsvis 4,5 år og fra den mindste var 1,5 år. Den mindste hopper automatisk når vi sætter flere af disse sange på 🙂

Når barnet lytter til en sang, opfattes lydene, barnet skal tolke det som bliver sunget og derefter skal barnet forstå det sagte og omsætte det til en bevægelse. Det kaldes for auditiv perception fordi lydbølger i luften stimulerer det indre øres auditive receptorer til at sende impulser til hjernestammens auditive centre.

Vi styrker altså barnet i at koncentrere sig om det som bliver sunget, omsætte dette til en bevægelse, som styrker balance og koordination.

Har du tjek på reflekserne?

Det vil desuden være oplagt, at få tjekket barnets moro refleks, hvis dit barn reagerer kraftigt på høje/uventede lyde.

Moro refleksen er en multisensorisk refleks, som er knyttet til det vestibulære system (balance- og bevægelsessans), det visuelle system (syn), det taktile system (følesans) og det auditive system (lyd).

Du kan læse mere om primitive reflekser på www.primitivereflekser.com

Tak fordi du læste med ?

Kh, Mie, børneergoterapeut

Abonnér på vores nyhedsbrev

Få 3 GRATIS videoer med øvelser
– lige til at se med det samme!

Værdi 99 kr
Abbonér på vores nyhedsbrev

Få gode tilbud, information om spændende nyheder, tips, tricks og anden relevant produkt information. Dette, helt gratis og uforpligtende.

Navn:
E-mail: