Stramt tungebånd hos nyfødte
Hvordan kan jeg som OMFT-terapeut hjælpe?
Stramt tungebånd hos nyfødte KAN være et problem, der kan have en betydelig indvirkning på barnets udvikling. Det kan påvirke amning, andre orale funktioner som overgangen til fast kost og senere hen når barnet udvikler sprog. Heldigvis er der hjælp at få fra OMFT-terapeuter, der er specialiserede i behandlingen af oralmotoriske funktioner.
I dette blogindlæg kommer jeg ind på hvad et stramt tungebånd er, dets indvirkning på det nyfødte barn og hvordan jeg som OMFT-terapeut kan hjælpe.
Hvad er et stramt tungebånd?
Et stramt tungebånd, også kendt som ankyloglossi, opstår, når frenulum (den tynde membran, der forbinder tungen til bunden af munden) er kort eller stramt. Dette kan begrænse tungens bevægelse og fleksibilitet, hvilket kan føre til nogle udfordringer for det nyfødte barn.
Amningsudfordringer
Et stramt tungebånd kan gøre det svært for barnet at amme effektivt. Den begrænsede bevægelse af tungen kan forhindre det i at danne vakuum og dermed dige ordentligt. Dette kan føre til smertefulde ammeoplevelser for moderen og utilstrækkelig ernæring for barnet.
Overgang til fast kost
Udover amning kan et stramt tungebånd også påvirke andre orale funktioner, såsom at tygge, synke og forme bestemte lyde. Disse begrænsninger kan have en indvirkning på barnets evne til at spise ordentligt og kommunikere effektivt.
Der kan senere i barnets udvikling ses sprogudfordringer.
Sprogudfordringer
Tungen spiller en afgørende rolle i dannelsen af lyde og udtalelse af ord. Hvis tungen ikke kan bevæge sig frit og udføre de nødvendige bevægelser, kan det forsinke eller forstyrre barnets evne til at lære at tale korrekt.
Hvordan kan en OMFT-terapeut hjælpe?
En OMFT-terapeut (Oral Motor Function Therapist) er en specialiseret terapeut, der har ekspertise inden for oralmotoriske funktioner. Målet med træningen er at forbedre funktionen af musklerne i munden og ansigtet for at optimere barnets orale færdigheder.
Vurdring og diagnose
Jeg er uddannet OMFT-terapeut og når familier kommer i min praksis starter jeg med en vurdering og diagnose.
Jeg laver en udførlig og grundig vurdering af barnets oralmotoriske funktioner og evaluere graden af stramhed i tungebåndet. Dette indebærer en omhyggelig undersøgelse af barnets gane, tungenes mobilitet og andre relevante faktorer. Ved at diagnosticere og identificere problemområderne laver jeg i samarbejde med jer en individuel behandlingsplan.
Øvelser og træning
Jeg giver altid specifikke øvelser og træningsprogrammer, der sigter mod at forbedre muskelstyrken, fleksibiliteten og bevægeligheden i barnets tunge og orale muskler. Dette kan omfatte blide strækøvelser, tungenes mobilitetsøvelser og andre målrettede teknikker. Ved regelmæssig træning og gentagelse kan barnet gradvist forbedre sine oralmotoriske færdigheder.
Ammevejledning
Jeg er stor tilhænger af et tværfagligt samarbejde. Derfor henviser jeg også til at finde en dygtig ammevejleder, som kan støtte den ammende mor, der oplever udfordringer på grund af barnets stramme tungebånd. Hvis barnets tungebånd skal klippes, er det vigtig at have en ammevejleder efter klip til at kunne arbejde sammen med forældrene, for at opnå en mere succesfuld ammeoplevelse.
En ammevejleder kan hjælpe jer med positioneringsteknikker, sutte- og tips til at forbedre barnets suttegreb og mælkeflow.
Mundmotorisk træning
Udover tungebåndet har jeg stort fokus på at forbedre den generelle mundmotoriske færdighed hos barnet. Dette kan omfatte træning af læbe-, kind- og kæbemuskler for at forbedre spise-, tygge- og taleevner. Jeg vejleder i specifikke aktiviteter og teknikker, der stimulerer muskeludvikling og koordination i munden, ansigtet samt kropslige øvelser.
Opfølgning og rådgivning
En vigtig del af planen, kan være at følge op på behandlingen og sikre, at barnet opnår de ønskede resultater. Det kan være nødvendigt med en opfølgning, men dette vurderes kun ud fra det enkelte behov. Alle babyer er forskellige og der kan i enkelte tilfælde være behov for at justere træningsprogrammet, give råd til forældre om hjemmeøvelser og give løbende støtte og opmuntring. Ved et godt samarbejde sikrer vi en sammenhængende indsats for at forbedre barnets oralmotoriske funktioner.
Jeg her nedenfor beskrevet nogle af de udfordringer, der kan være ved stramt tungebånd hos baby samt symptomer hos den ammende mor. Listerne er ikke udtømmende.
Symptomer hos baby
- Ammeudfordringer
- Udfordringer ved at spise med flaske
- Svært ved at danne vakuum ved ovenstående
- Refluks
- Sluger luft
- Har enormt med luft i maven
- Kolik
- Bagsidedominant
- Ligger i banan-form (C-form)
- Sover uroligt
Symptomer hos mor
- Sår på brysterne
- Brystbetændelse
- Svamp på bryst
- Smerter ved amning
Samlet set spiller OMFT-terapeuter en afgørende rolle i behandlingen af nyfødte med stramt tungebånd. Gennem målrettede øvelser, træning og rådgivning kan de hjælpe med at forbedre barnets oralmotoriske funktioner og lette udfordringerne ved amning, tale og andre orale aktiviteter.
Har du brug for hjælp?
Kh, Mie, Børneergoterapeut og OMFT-terapeut