Kontakt med barnet

Synssansen

Det er en stor omvæltning at komme ud fra mors mave og ud i verdenen som er fyldt med meget plads og mange sanseindtryk. Det gælder sanseindtryk i forhold til syn, hørelse, smag, lugt, følelse, muskel-led-sans og balance og bevægesans.

Når dit barn bliver født, er det tid til at deltage i og finde ud af deres nye verden. Men vidste du, at barnets syn er meget forskelligt fra en voksens syn? Der går et par måneder, før de kan skelne mellem farver og former lige så godt som voksne.

Synssansen er det senest udviklede sansesystem og modtager næsten ingen stimulation i fostertilværelsen, men udvikler sig derimod hurtigt efter fødslen. Allerede fra fødslen kan barnet have kortvarig øjenkontakt. Synet – den visuelle perception – har mange tidligere fejlagtigt forestillet sig at det visuelle system, er en passiv spejling af omverdenen, men er altså en aktiv proces, hvor hjernen afprøver sine hypoteser om betydningen af de impulser, den modtager gennem synssansen.

Det kan anskueliggøres ved hjælp af Neckers Kube: som er en bestemt kombination af lodrette, skrå og vandrette streger fortolkes af hjernen som billedet af en kube. Når man har set på kuben i et stykke tid, ’springer’  den pludselig, så forsiden bliver til bagsiden, for lidt at springe tilbage igen. Det sker fordi hjernen forsøger at afprøve, hvilken af mulighederne, er den ‘rigtige’.

Neckers kube

Når du som forældre har kontakt med barnet kan det nyfødte barn, når det er vågent og opmærksomt, med blikket fiksere en genstand og følge dens bevægelse med øjnene. Dog kan barnet kun fokusere på noget i ca. 20 cms afstand – det svarer nogenlunde til afstanden fra barnets øjne til mors ansigt, når barnet ligger ved mors bryst og hun bøjer hovedet for at se på det.

Synssansen er således væsentlig for kommunikation og samspil via øjenkontakt og aflæsning af ansigtsudtryk. Babyer elsker glade og smilende ansigtsudtryk. Og via den visuelle perception, modtager barnet synet af mors glade ansigt, og dermed aktiveres spejlneuronerne, så barnet smiler tilbage til mor.

Øjenmotorikken gennemgår en betydelig udvikling, og allerede ved 6 måneders alderen kan barnet lokalisere, fiksere, følge en genstand med øjnene og flytte sit blik fra genstand til genstand – specielt på ansigter, hvorfor nærhed og øjenkontakt er vigtige behov for barnet.

Synet bruges også til at pirre barnets nysgerrighed, først ved at det rækker ud efter noget med hænderne, løfter hovedet for at se eller drejer hovedet efter en lyd; senere ved at barnet bevæger sig for at nå en ting, som det gerne vil have fat i. Du kan forestille dig et barn på ca. 16 måneder leger med en bold. Bolden triller ind under sofaen og pludselig er bolden uden for barnets synsvidde. Barnets nysgerrighed bliver vækket og dermed pirres, og det bevæger sig hen til sofaen, bøjer sig ned og kigger, om bolden er under sofaen. Måske kravler barnet ind og henter bolden for at lege videre med bolden. Barnet har gennem synet mulighed for at erhverve mange væsentlige erfaringer om afstand, kroppens proportioner m.m.

Nyfødt: Helt nyfødte babyer ser kun sort og hvide farver, deres syn er sløret, og de kan ikke koordinere øjnene.

De første uger: I omkring 4-ugers-alderen kan de følge genstande, der bevæger sig foran dem og omkring 6-7 ugers-alderen kan de begynde at se volumen. Efter 6 uger kan de skelne rødt – og derefter grønt.

3-4 måneder: Her kan de let skifte synet mellem genstande tæt på og genstande på afstand. De kan skelne detaljerne på en genstand. Ved 3-4 måneders alderen kan de genkende blåt og gult.

6 måneder: Her er barnets øjne ca. totredjedele af et fuldt udviklet øje. De kan bruge øjnene til binokulært syn (samtidigt syn med begge øjne). Allerede når barnet er 6 måneder gammelt har de samme opfattelse som en voksen person.

1 år: Barnet kan koordinere deres øjenbevægelser perfekt med deres kropsbevægelser. Barnet har samme opfattelse som en voksen person.