Primitive Reflekser

Bliver dit barn nemt udmattet, stresset eller overstimuleret? Så er det en væsentligt, at kigge mere på de primitive reflekser og barnets sansemotoriske udvikling!

Du kender det sikkert godt? Du kommer til lægen og skal have en almindelig sundhedsundersøgelse. Din læge vil bruge en lille hammer til at slå på dit knæ med, hvorefter du skal sparke ud med benet. Det er en refleks, som er defineret ved, at en bestemt sansepåvirkning altid giver det SAMME motoriske svar.

De primitive reflekser er automatiske bevægelser, der styres fra hjernestammen sammen med vores andre grundlæggende funktioner, som åndedræt, blodtryk, hjerteslag, vågenhed og stofskifte. Det er også på hjernestammeniveau, at sanseindtryk basalt set integreres. De primitive refleksers formål er at hjælpe med i barnets udvikling samt at beskytte barnet mod farer, som dets højere udviklede hjerneområder ikke kan nå at reagere på, fordi de har en længere latenstid (bearbejdningstid). Primitive reflekser har en meningsfuld og nyttig funktion frem til 1 års alderen og nogle frem til 3,5 år. Herefter integreres de i de øvrige hjernefunktioner, og barnet kan nu selv kontrollere sine reaktioner. I en normal motorisk udvikling vil barnet selv træne de primitive reflekser, således at de integreres i den samlede kropslige koordination.

Er barnet fejlstimuleret eller har et underudviklet nervesystem, integreres de primitive reflekser ikke i den samlede kropslige koordination. Desværre er det sådan, at mange børn bibeholder de primitive reflekser, og får dem altså ikke integreret i deres neurologiske system. Det er slet ikke unormalt at finde primitive reflekser hos både store børn og voksne, der ikke er “faldet i søvn” da de var spædbørn. Det er aldrig for sent at træne, men det er klart nemmere og hurtigere at integrere reflekserne hos spædbørn end hos voksne.

En undersøgelse fra USA, viser at 65-70% af alle børn som starter i skole, har én eller flere bibeholdte primitive reflekser og kan påvirke barnets motoriske udvikling, adfærd samt indlæring. I vil som forældre opleve at barnet meget nemt kan blive overstimuleret og hjernen reagerer derfor på alle input – også dem, som i forhold til barnets alder ikke skulle reagere på. Se gerne listen herunder. Bemærk, at man sagtens kan have haft et barn, som har fået integreret sine primitive reflekser, men opståede traumer efter 1 års alderen kan også gøre, at de integrerede primitive reflekser ’vækkes’ igen.

Nedenstående, kan bl.a. være tegn på at barnet ikke har integreret de primitive reflekser:

• har sanseintegrationsforstyrrelser, er sensitiv (føle, lyd, lugt, lys og smag)
• har balanceproblemer/klodset
• bliver distraheret let, har koncentrationsbesvær
• sengevædning efter 5 års alderen
• er i meget i frys, kamp eller flugt tilstand – bliver let stresset.
• har nedsat øje-hånd koordination, finmotorik eller har svært ved at krydse lodlinjen.
• sidder i w-stilling som favorit stilling (benene ligner et W).
• har lav muskeltonus
• er tå-gænger

Der er råd at hente, for de bibeholdte reflekser kan trænes, sådan at de bliver integreret i det neurologiske system med forholdsvis lette øvelser, så hjernens nuværende erfaringer bliver omorganiseret. Jeg tilbyder individuelle forløb med fokus på at teste Primitive reflekser og lave øvelsesprogram, som kan udføres hjemme eller hos Leg med Sanserne eller en kombination. Det er også en mulighed, at rådgive i jeres daginstitution. Det kan være en fordel, at få tjekket barnet, inden det starter i skole men tidligst omkring 3,5 års alderen.

Ønsker du at vide mere, så send mig en mail på kontakt@legmedsanserne.dk

Lad mig hjælpe dit barn, til at blive den bedste version af sig selv.

Priser>>

Hvad er sanseintegration?

Sanseintegration er med til at organisere information fra vores sanser som er smag, syn, hørelse, berøring, lugt, bevægelse, muskelaktivitet, tyngdekraftsfornemmelse og kropsposition. Sanseintegration er dermed organiseringen af sansning til meningsfuld anvendelse. Det giver mening til det, vi oplever ved at sortere alle de informationer, vi modtager og udvælge det, der skal fokuseres på.

Vores sanser giver oplysning om vores krop og omgivelsernes fysiske tilstand. Sanseintegration er en ubevidst hjerneproces, som opstår uden at vi tænker over det – ligesom at trække vejret. Når vi ser på en appelsin, integrerer vores hjerne sanseindtrykkene fra øjnene, så vi oplever den farve og form som den har.

Når vi rører ved appelsinen, integreres indtrykkene fra fingre og hænder, så vi får en viden om at den er ru på ydersiden og våd indvendig. Integrationen af indtrykkene fra næsen fortæller os, at appelsinen har citrusduft.

Hvad er sanseindtryk?

Med et dagligdags udtryk siger vi, at vi, at ‘vi er ved vores fulde fem’. Vi hentyder til de fem grundlæggende hverdagssanser i for af at kunne lugte, smage, føle, se og høre.

Sansning er forudsætningen for, at man kan lære omverdenen at kende, og for at man kan få erfaringer og dermed udvikle sig. Sanseapparatets udvikling har sammenhæng med hjernens udvikling. Hjernen og nervesystemet udvikles bl.a. ved at registrere og koordinere sanseindtryk.

Sanseindtryk er ydre påvirkninger som barnet registrerer ved hjælp af et eller flere sanseorganer. Sanserne giver os en række oplysninger om vore omgivelser. Gennem nerver sendes disse sanseindtryk til rygmarven og hjernen. Sanseindtryk flyder til hjernen som vandløb til en sø. Det strømmer af elektriske impulser og der skal biokemiske stoffer til for at producere impulser. Disse impulser integreres for at få mening. Det er integrationen, der omdanner sansning til opfattelse. Vi oplever vores krop, andre mennesker og ting, fordi vores hjerne har integreret sanseimpulserne til meningsfyldte former og reaktioner. Utallige sanseinformationer trænger ind i hjernen hvert øjeblik, ikke bare fra øjne og ører, men også fra alle andre steder i kroppen.

Hvorfor anvende sanseintegration?

Vi er dybt afhængige af vores sanser, for det er gennem dem vi forholder os til den verden vi lever i. Livet igennem udvikles og vedligeholdes vore sanser, gennem de stimuli vi får. Gode muligheder for leg, kontakt, udfoldelse og samvær er bl.a. med til at styrke sanserne og give barnet et liv med glæde, energi og tryghed. Den tætte fysiske kontakt med mor, når barnet fx får mad, hører til de første oplevelser af nærhed, varme og kropskontakt og er grundlæggende for al senere udvikling.

Når du sanseintegrere stimuleres de basale sanser, som er grundlæggende for al udvikling. De små elsker at bruge kroppen og får ekstra fart på udviklingen, når de bliver kropsligt stimuleret.

Føle-, balance-, muskel- og ledsansen udvikles allerede i fostertilstanden. Barnet putter sig trygt og godt i mors mave og vænner sig konstant til berøring og tryk fra fostervandet og mors organer. Disse tre sanser er de grundlæggende sanser, og sørger for at vi kan holde os oprejst mod tyngdekraften, og det er netop det, babyer skal lære det første år.

Gennem leg får barnet de sanseindtryk fra tyngdekraften samt kroppen, som er nødvendige både for den motoriske og følelsesmæssige udvikling. Det er sanseindtrykkene, som gør legen sjov. Barnet underholdes ved at se ting der bevæger sig, at høre på toner og lyde, at rode i sand, at føle på forskellige ting – alt sammen noget, der stimulerer sanserne. Jo mere barnet udforsker verdenen desto mere stimuleres sanserne. Jo mere varieret legen bliver desto mere bidrager den til barnets udvikling.